Wikipedia skriver om løgn: En løgn er et usandt udsagn, som fremsættes som om det var sandt, med den hensigt at få modtageren til at tro på udsagnet, til trods for at afsenderen ved (eller er overbevist om), at udsagnet er usandt.Jeg er udstyret med den personlige egenskab, kaldet ærlighed. Men i den senere tid er jeg stødt på ufattelig mange løgne, hvilket nu har fået mig til at stille spørgsmålstegn ved det at lyve og det etiske aspekt i sandhed versus det usande.
I dette 21. århundrede snakkes der tit om ærlighed og sandhed. Vi forventer alle sandhed, eller håber på den. Vi ønsker, at vore politiske ledere er ærlige overfor os, vi ønsker ærlighed fra vore kæreste medmennesker, men hvad sker der så snart vi ikke får ærligheden? Jeg er personligt stødt på et hav af mennesker som snakker stolpe op og stolpe ned om, hvor meget de ønsker sandheden og møder de en der ikke taler sandt skal vedkommende få sin livs største røvfuld, men dem der siger at prissætte ærligheden højst, er for mig og se også dem der er først ude med løgner-poker-fjæset og det at tale usandt.
Menneskers syn på moral og etik er ændret til noget forrykt, ja lettere sindssygt i denne nutidige verden. Mytomani er ganske enkelt blevet en livsstilssygdom. Der er ikke nogen Jesper Fårekylling til at banke sin lille paraply i hovedet på de folk der lyver så det driver og der kræver ingen voksende næse for at spotte de mytomani-ramte.
Wikidepia siger om mytomani: Er en sygelig trang til at fortælle opdigtede historier - oftest med sig selv i en glorværdig rolle. Man kan have mytomani i forbindelse med, at man har en dyssocial eller en histrionisk persolighedsforstyrrelse.
Tak, det er meget fint, men er det ikke at vove sig ud i ekstremerne ved at begynde at beskylde dagens DK for at have en personlighedsforstyrrelse bare fordi de lyver? Vælger jeg i så fald at kaste danskerne ned i den kategori æske, vil det siges at jeg er en minoritet for at mene dette også vil spørgsmålet om en forstyrrelse på personligheds fronten ryge tilbage i fjæset på mig.
Som tidligere nævnt er jeg udstyrret med evnen, egenskaben og lysten til at fortælle sandheden og derved vil personlighedsforstyrrelsen ikke passe på mig, for så er ærlighed jo en personlighedsforstyrrelse! Men det er vel heller ikke meget galt at kalde noget så etisk korrekt som ærlighed for en forstyrrelse! Folk der fortæller sandhed på et sådant plan som undertegnede, er jo ikke rigtig kloge. Folk som mig, som jeg faktisk ikke har mødt andre af, skræmmer folk med den ærlighed der bydes på, allerede fra første møde.
For mig og se, har ærligheden to former at bøjes i. Det er den "ja skat, du ser fed ud i de bukser"-ærligheden også er der, hvad jeg vil kalde den åbne-ærlighed.
Den første ærlighed er den der ses oftest hos vore succesfulde med-pattedyr og min umiddelbare tanke er, at det er den form folk bedst kan overskue.
Den kræver ikke forfærdeligt meget og har sjældent fatale konsekvenser for den der udøver denne, stadig, sjældenhed.
Den anden form for ærlighed, kræver nu engang en hel del mere. Den åbne ærlighed tilhører de mennesker der engagere sig 100% emotionelt i det de foretager sig.
De er åbne omkring deres person, tanker og følelser. Denne ærlighed lader dog til at skræmme røven ud af bukserne på folk! Hvem er du at tale så sandt? Hvem er du at være så ærlig også åben omkring dig selv? Særligt sidstnævnte af de 3 ting den indebærer, er det der skræmmer folk mest.
Følelser! Er man ærlig på det åbne plan omkring sine følelser, ved de andre sjældent hvordan de skal opføre sig, svare eller reagere. Og der er tilsyneladende ingen der har tænkt sig at sætte sig ned, udspørge personen der "lider" af denne ærlighed og gøre et forsøg på at forstå denne PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE!
Forleden dag fik jeg af vide at jeg er et meget åbent menneske og jeg er en nem sag at komme ind på og i snak med. Dette lyder jo lige til og som et dejligt kompliment, men folkene hvis læber disse ord udtalte var lettere chokeret over, at jeg er sådan. Det giver ikke den store mening i mine øre! Folk der er lette at tale med, er da en god ting - er det ikke?
Måske er håbet ude for os åben-ærlige mennesker. Vi er trods alt blevet en minoritet som mytomani vokser i det gode, danske hjerte. Og er der nogen der kan stille en mere korrekt diagnose på min tilsyneladende sindslidelse/personlighedsforstyrrelse, så lad mig da endelig høre! Er jeg syg skal jeg jo opsøge lægelig hjælp og hvilken læge vil da ikke blive henrykt over at skulle behandle en patient der er diagnosticeret ærlig?!
Til sidst vil jeg blot citere Jack Nicholsen, fra filmen a few good men: "You want the truth? You can't handle the truth!"
2 kommentarer:
Hej Amanda,
Efter at have læst din tekst "Mytomani er en livstilssygdom!", som jeg synes forekommer velskrevet og fangende i skrivemåden, så kan jeg ikke afholde mig fra at nævne, at du har blandet flere ting sammen, og uden at have fanget den rette forståelse for "mytomani". Hvis man slår ordet op, så vil man finde, at denne beskrivelse passer bedre, da den direkte er udledt fra psykologi-verdenen, hvorfra den oprindeligt blev til:
"Sygelig løgnagtighed, "patologiske løgnere". Nogle psykopater af den fantasifulde og selvhævdende type gør sig bemærkede ved opdigtede og pralende beretninger, hvor de selv er flatterende hovedperson. En mytoman person kan ikke holde virkelighed og fantasi ude fra hinanden."
Så, når man går hen og vurderer, om en ægtemand lider af mytomani, blot fordi denne udtrykker overfor konen, at hun ser dødlækker ud i sin utiltrækkende silkekjole, så indgår der andre faktorer, der ikke behøver at have nogen sygelige følger fra ægtemandens side, men du har ret i, at der ikke indgår sandhed i hans ord, hvis han siger noget, som han ikke selv mener, men blot kommer med kærlighe bemærkninger, for at sætte et smil på konens læber, og det er langt fra sagen, at ægtemanden lider af mytomani, hvis han gør dette.
Man kan godt sige, at manden er uærlig i sin konstatering, for at tilfredstille sin kone, men dette er der intet galt ved, og ej skader dette. Sandhed kan til tider gøre ondt, men det er ikke altid sagen, at sandheden er velkommen hos folk, og derfor bør man vise hensyn, istedet for at vise hensynsløshed, for hvis man kommer med den unødvendige sandhed, fx "Hold kæft, hvor ser du bare fed og grim ud i den kjole" eller "Du bør tabe dig lidt, før du overhovedet tænker på at iklæde dig silkekjolen"; dette er en klar kærlighedsafslutter, og så er der også negativiteten ved at man muligvis lider af følelseskomplekser overfor andre mennesker, samt at man nedbryder ens sociale forhold i samfundet.
Disse er blot mine antagelser.
Hilsen, Nietzsche kommer senere. :)
Jeg ved godt, at denne blog er gammel, men jeg kan ikke lade være med at kommentere....du aner intet om, hvad en mytoman er og hvad han er i stand til med sine løgne
Send en kommentar