fredag den 15. februar 2008

IKEA danskere - nutidens overskuds løgnere!

IKEA, det svenske svar på møbel manglende menneskers paradis og et fantastisk sted for mig at spilde min fredag eftermiddag! Det er dog ikke kun IKEAs udvalg af obskure møbler der starter associationer, mine tanker blev særligt ledt hen på de folk der flittig benytter dette svenske vidunder.
Det er velkendt, at for de fleste udlændinge er Danmark hovedstaden i IKEA eller er det omvendt?

Under alle omstændigheder var det ganske skrækkeligt at bruge en ellers solrig, fredag eftermiddag i denne hovedstad.

Hovedstad for vildfarende, overskudssukkende og møbeldesperate mennesker!

Da jeg fandt mig selv, gående i den modsatte retning af pilenes direktion, faldt et kært udtryk mig i tankerne, som en ven introducerede mig til for nogle måneder siden, IKEA danskere.
Her fandt jeg således mig selv blandt disse irriterende mennesker. Nu er det måske lidt at køre i ekstremerne når jeg kalder simple, møbel shoppende mennesker for irriterende, men det var ikke desto mindre, hvad jeg så.
Folk der løgnagtigt skubber deres vogn foran sig med et blik der skriger "jeg har overskud og ved præcis hvilke køkken-accessories jeg skal have, så jeg kan fremvise mit enorme overskud og selvsikkerhed. Det var en jungle jeg trådte ind i!
En jungle der lugtede langt væk af desperation og en hvis sukken efter den nutidige overskudsdannelse.

Det forekommer mig, at det var en god beslutning at bevæge mig i den forkerte retning, særligt hvis jeg havde haft børn, havde det været smart, for af en eller anden grund har IKEA i Gentofte valgt at placere børneafdelingen til sidst, så ungerne først skal igennem et mareridt af alt fra nips til bad og køkken til gardiner, hylder i tusinde arter og forresten møbler man ikke vidste at man manglede, først da lander de, med nu trætte forældre, i den afdeling hvor ungers plagetimen kan begynde. Det behøver man ikke være forældre for at gennemskue.

Det var ikke kun de handlende der forekom mig værende sindssyge. Noget så simpelt som navnene på de møbler de svenske galninge havde "designet" var helt hen i vejret.
Således faldt jeg over, hvad der for mig forekommer som værende, en ganske normal computer stol med direktør, wannabe træk der gik under navnet Moses. Bevares, flot navn, men det er måske lidt et over-kill at døbe en stol efter en person, der så vidt vides ikke har haft held til ret meget andet end at skille vandene.

De folk der lever i overskuds-løgnen kan man finde i IKEA.
De folk der lever på falsk overskud, desperation efter det helt moderigtige, karriere korrekte og frit valgte liv er, hvad jeg stødte på i dette svensk skabte, anti-mirakuløse, uanset hvad møbelhandlende ellers siger, helvede!

Men ok, noget fik jeg da ud af det. Jeg så da mit snit til at tage hævn over butikken der tog mit fredags overskud. Ved udgangen fik øje på 3 kasser - KASSER med æggeure som jeg hurtigt fik indstillet til at ringe en time efter i håb om at det ville vække den mentalt slumrende IKEA dansker, så kan de lære det. Jeg troede egentlig kun, at det var Harald Nyborg der stod øverst på min hadeliste, nu har jeg tilføjet IKEA. Og en ting er sikkert, IKEA og deres reolsystemer til køkkenet, der hedder Perfekt får IKKE besøg af mig igen! Så de kan godt hive flagene ned på halv!

Ingen kommentarer: