Jeg elsker post! Det er så skønt at komme hjem efter en lang dag og se en kuvert med sit navn på og vide at nogen har tænkt på en. Uanset om det så er skattekontoret eller en nær ven. - En eller anden har tænkt på dig!
Takket være Post Danmark kan jeg også glæde andre på samme måde, dog er glæden ikke altid lige stor for mig!
Nu har jeg efterhånden forsøgt at glæde mange folk med en lille hilsen med posten, men glæden er langt fra gengældt! Ikke fordi dem jeg skriver til ikke vil skrive tilbage, men fordi Post Danmark tilsyneladende ændre ALLE regler for hvert brev jeg må sende afsted, for hver eneste gang jeg har smidt et brev i den fine røde kasse der hænger på muren mellem en arabisk slagter og sharwarma, koster det mig konsekvent 25 kr at sende det afsted!
Nu tænkes der sikkert at jeg underfrankere alle mine breve, hvilket jeg måske også gør, men jeg er nu mere tilbøjelig til at sige det er Post Danmarks SKYLD!
Et almindeligt brev på under 50 g koster 4.75 at sende afsted, men ikke for mig, for hver eneste gang jeg sender et brev afsted, er der en ny regl der sikre Post Danmark noget af min løn, irriterende nok!
Der er, tilsyneladende, en udskreven regl, at to dage efter jeg har sendt et brev afsted SKAL der ligge en lille A5 kuvert fra Post Danmark på gulvet i gangen, der vil mene at have krav på 19.50 kr af min løn (det er næsten en pakke smøger og langt over en cola!), fordi jeg egentlig skulle ha frankeret brevet med 75 øre mere...
Valgmulighederne er så som følgende, at jeg endten kan gå ned og betale de 19.50 kontant til den sure postdame og blive endnu mere sur fordi hun behandler mig dårligt eller jeg kan sætte den tilsvarende porto på bagsiden af det lille brev der nu er blevet så kærligt tilsendt!
Tag nu ikke fejl, der er skam rart at nogen har tænkt på mig og har sendt mig et brev, men efter den 10. gang, hvor jeg har måtte trække i min indkomst for at betale løn og andre goder til Post Danmarks ansatte, er min grænse for glæden ved et brev fra dem altså nået!
Det er min klare overbevisning at jeg holder Post Danmark oppe ved at underfrankere ALLE mine breve! Det er med garanti mig der har betalt deres behagelige blå stole og deres kuglepenne med logo på! - Og sikkert også deres arbejdstrøjer og lapning af deres cykler!
DOG skal det siges, at det nu har vendt en smule til min fordel, for da jeg sendte mit seneste brev afsted gik der, som altid, to dage også lå den frygtelige lille A5 kuvert igen på mit gulv, med griske øjne og forlangte noget af min løn. Men ikke helt alligevel...
For da jeg åbnede kuverten kunne jeg kun blive glædeligt overrasket!
Selvom jeg/ min mor, havde over-tegnet kuverten OG sat 5.50 kr på i porto, for at undgå flere "bøder", havde Post Danmark noget rart at fortælle!
Der stod således i brevet fra dem, at mit brev var underfrankeret, men de havde valgt at se igennem det denne gang og ønskede bare at jeg satte mere porto på næste gang. Ja de havde sågar taget et lille billede af det brev jeg havde sendt, og sendt det til mig. DET var da venligt!
Om det er fordi de ikke mangler nye stole og lapninger på cyklerne eller fordi de bare har opgivet at få mig til at frankere tilpas, vides ikke, men i hvert fald ville de ikke kræve endnu 50 % af min løn! (ja, jeg er ung arbejder, min løn er ikke på meget)
Så nu vil jeg gå ned og sende endnu en lille hilsen til en kær en og håbe at det går ligeså vellykket som sidst og at jeg for én gangs skyld kan nøjes med at betale de skide 4.75 for et brev!
mandag den 29. januar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar