fredag den 26. januar 2007

København gemmer på glædens paradis!


Efter at have boet i København i snart et halvt år er jeg først nu begyndt at kunne se glæden ved denne storby!
For denne by gemmer, tilsyneladende, på meget andet end flersprogede mennesker, bilos og ballade fra "Ungern".

Det handler blot om at se på alt med de rette øjne.


Efter en times monolog om hvor vidt jeg skulle bevæge mig ud af døren og ud i storbyens, stressede, fredagsliv eller ej, trods det umulige humør, fik jeg overtalt mig selv og begav mig afsted og hvilken glæde jeg fandt ved den ellers så umulige by.

Således, på under en time, vendte mit humør fra rød-glødende-rasende til strålende glæde. En glæde jeg føler lyst til at dele i tilfælde af andre rød-glødende-rasende mennesker.


Turen ned til Netto føltes uendeligt lang og det var først på tilbagevejen mit humør vendte til det mirakuløse.

Efter at have mast mig igennem andre trætte og sure københavnere der blot ventede på weekend kunne begynde, nåede jeg til kassen hvor en venlig, udenlansk, pige sad og smilede (1. En god start på et godt humør: vær' omkring andre glade mennesker.) og beløbet på de ny indkøbte vare var til og med chorkerende billige (2. Billige ting falder i ethvert, velfungerende, OPTIMISTISK, menneskes smag!).

Efter at have erhvervet mig nogle billige vare og et dejligt smil med på vejen, lagde jeg ruten forbi den nærmeste 7/11 der for tiden byder på en hotdog til 10kr (3. Træf et valg og undgå det du ikke gider, så som at lave aftensmad, i mit tilfæde).

I denne 7/11 stod en herlig ung, udenlandsk gut der fik min bestilling til at være 15 hotdogs i stedet for 1 og det ledte samtalen ind på en mand der havde været der tidligere og havde spist 16 hotdogs. (4. Grib chancen for en hyggelig snak, det hjælper på humøret).

Samtalen nåede at runde min kæreste samt hans kæreste og lidt om Jylland og Fyn, på de 5 min det tog ham at lave min aftensmad.

Derefter begav jeg mig hjem og 100 meter fra min opgang stod en mand og delte de lækreste brød ud fra den økologiske bager han selv arbejder i og jeg takkede mange gange fordi jeg nu havde sparet flere penge og stadig havde jeg fået noget lækkert (5. At dele sin glæde er utrolig overskuds agtigt og der er jo blevet moderne!). Og sidst på min succesrige lille gåtur begyndte det at hagle, men nogen højere oppe, hvis man tror på den slags, holdt en hånd over mig og det jeg fik ud af det, var smukke, hvide hagl der landede yndigt foran mig.


Således kan et dårligt nemt humør vendes i mulighedernes by, blot man griber chancen og åbner øjnene. Og husk:

Hvis livet giver dig citroner så laver du limonade!




Ingen kommentarer: