Post Danmark tager min løn!

Jeg elsker post! Det er så skønt at komme hjem efter en lang dag og se en kuvert med sit navn på og vide at nogen har tænkt på en. Uanset om det så er skattekontoret eller en nær ven. - En eller anden har tænkt på dig!

Takket være Post Danmark kan jeg også glæde andre på samme måde, dog er glæden ikke altid lige stor for mig!
Nu har jeg efterhånden forsøgt at glæde mange folk med en lille hilsen med posten, men glæden er langt fra gengældt! Ikke fordi dem jeg skriver til ikke vil skrive tilbage, men fordi Post Danmark tilsyneladende ændre ALLE regler for hvert brev jeg må sende afsted, for hver eneste gang jeg har smidt et brev i den fine røde kasse der hænger på muren mellem en arabisk slagter og sharwarma, koster det mig konsekvent 25 kr at sende det afsted!

Nu tænkes der sikkert at jeg underfrankere alle mine breve, hvilket jeg måske også gør, men jeg er nu mere tilbøjelig til at sige det er Post Danmarks SKYLD!
Et almindeligt brev på under 50 g koster 4.75 at sende afsted, men ikke for mig, for hver eneste gang jeg sender et brev afsted, er der en ny regl der sikre Post Danmark noget af min løn, irriterende nok!

Der er, tilsyneladende, en udskreven regl, at to dage efter jeg har sendt et brev afsted SKAL der ligge en lille A5 kuvert fra Post Danmark på gulvet i gangen, der vil mene at have krav på 19.50 kr af min løn (det er næsten en pakke smøger og langt over en cola!), fordi jeg egentlig skulle ha frankeret brevet med 75 øre mere...
Valgmulighederne er så som følgende, at jeg endten kan gå ned og betale de 19.50 kontant til den sure postdame og blive endnu mere sur fordi hun behandler mig dårligt eller jeg kan sætte den tilsvarende porto på bagsiden af det lille brev der nu er blevet så kærligt tilsendt!

Tag nu ikke fejl, der er skam rart at nogen har tænkt på mig og har sendt mig et brev, men efter den 10. gang, hvor jeg har måtte trække i min indkomst for at betale løn og andre goder til Post Danmarks ansatte, er min grænse for glæden ved et brev fra dem altså nået!

Det er min klare overbevisning at jeg holder Post Danmark oppe ved at underfrankere ALLE mine breve! Det er med garanti mig der har betalt deres behagelige blå stole og deres kuglepenne med logo på! - Og sikkert også deres arbejdstrøjer og lapning af deres cykler!

DOG skal det siges, at det nu har vendt en smule til min fordel, for da jeg sendte mit seneste brev afsted gik der, som altid, to dage også lå den frygtelige lille A5 kuvert igen på mit gulv, med griske øjne og forlangte noget af min løn. Men ikke helt alligevel...
For da jeg åbnede kuverten kunne jeg kun blive glædeligt overrasket!
Selvom jeg/ min mor, havde over-tegnet kuverten OG sat 5.50 kr på i porto, for at undgå flere "bøder", havde Post Danmark noget rart at fortælle!
Der stod således i brevet fra dem, at mit brev var underfrankeret, men de havde valgt at se igennem det denne gang og ønskede bare at jeg satte mere porto på næste gang. Ja de havde sågar taget et lille billede af det brev jeg havde sendt, og sendt det til mig. DET var da venligt!

Om det er fordi de ikke mangler nye stole og lapninger på cyklerne eller fordi de bare har opgivet at få mig til at frankere tilpas, vides ikke, men i hvert fald ville de ikke kræve endnu 50 % af min løn! (ja, jeg er ung arbejder, min løn er ikke på meget)

Så nu vil jeg gå ned og sende endnu en lille hilsen til en kær en og håbe at det går ligeså vellykket som sidst og at jeg for én gangs skyld kan nøjes med at betale de skide 4.75 for et brev!

København gemmer på glædens paradis!

Efter at have boet i København i snart et halvt år er jeg først nu begyndt at kunne se glæden ved denne storby!
For denne by gemmer, tilsyneladende, på meget andet end flersprogede mennesker, bilos og ballade fra "Ungern".

Det handler blot om at se på alt med de rette øjne.

Efter en times monolog om hvor vidt jeg skulle bevæge mig ud af døren og ud i storbyens, stressede, fredagsliv eller ej, trods det umulige humør, fik jeg overtalt mig selv og begav mig afsted og hvilken glæde jeg fandt ved den ellers så umulige by.

Således, på under en time, vendte mit humør fra rød-glødende-rasende til strålende glæde. En glæde jeg føler lyst til at dele i tilfælde af andre rød-glødende-rasende mennesker.

Turen ned til Netto føltes uendeligt lang og det var først på tilbagevejen mit humør vendte til det mirakuløse.

Efter at have mast mig igennem andre trætte og sure københavnere der blot ventede på weekend kunne begynde, nåede jeg til kassen hvor en venlig, udenlansk, pige sad og smilede (1. En god start på et godt humør: vær' omkring andre glade mennesker.) og beløbet på de ny indkøbte vare var til og med chorkerende billige (2. Billige ting falder i ethvert, velfungerende, OPTIMISTISK, menneskes smag!).

Efter at have erhvervet mig nogle billige vare og et dejligt smil med på vejen, lagde jeg ruten forbi den nærmeste 7/11 der for tiden byder på en hotdog til 10kr (3. Træf et valg og undgå det du ikke gider, så som at lave aftensmad, i mit tilfæde).

I denne 7/11 stod en herlig ung, udenlandsk gut der fik min bestilling til at være 15 hotdogs i stedet for 1 og det ledte samtalen ind på en mand der havde været der tidligere og havde spist 16 hotdogs. (4. Grib chancen for en hyggelig snak, det hjælper på humøret).

Samtalen nåede at runde min kæreste samt hans kæreste og lidt om Jylland og Fyn, på de 5 min det tog ham at lave min aftensmad.

Derefter begav jeg mig hjem og 100 meter fra min opgang stod en mand og delte de lækreste brød ud fra den økologiske bager han selv arbejder i og jeg takkede mange gange fordi jeg nu havde sparet flere penge og stadig havde jeg fået noget lækkert (5. At dele sin glæde er utrolig overskuds agtigt og der er jo blevet moderne!). Og sidst på min succesrige lille gåtur begyndte det at hagle, men nogen højere oppe, hvis man tror på den slags, holdt en hånd over mig og det jeg fik ud af det, var smukke, hvide hagl der landede yndigt foran mig.

Således kan et dårligt nemt humør vendes i mulighedernes by, blot man griber chancen og åbner øjnene. Og husk:

Hvis livet giver dig citroner så laver du limonade!