Så giv dog melodigrandprixet nogle monitors (og lidt talent)!

For nogle er melodigrandprix årets højdepunkt – udsendelsen der kan få hele familien til at rippe supermarkedets slik afdeling, for at bruge lørdag aften foran skærmen, og klar med mobilen til at sms’e deres stemmer…
Jeg har aldrig været melodigrandprix-fanatikker (!), men tænder engang i mellem for det, om ikke andet for at grine hver gang sangen i sidste omkvæd går en tone op, hvorefter sangeren synger derefter – og det er virkelig i hver sang (gad vide om det er et optagelseskrav?)!

Ligeså tændte jeg for det i går, hvor det atter løb af stablen, men denne gang slog det da virkelig alt i dårlig musik, lyd, kostumer og sågar værter!
Én ting er at der i år var flere kendte med, Johnny Deluxe, Marie Carmen Koppel og Jimmy Jørgensen, men de starter hele udsendelsen med at lyve!
Værterne, Felix og Birthe Kjær, præsenterer det ”kompetente” dommerpanel, og der i blandt sidder ingen andre end Anna David!
Som musiker kan jeg sige med hånden på hjertet, at kvinden der slog igennem med nummeret Fuck Dig, IKKE en kompetent dommer, eller musiker, men når nu showet alligevel viste sig at byde på dårlige numre, skal der vel være en ligeværdig dommer til stede, så bevares.

Jeg så yderst meget frem til at høre Marie Carmen Koppel, da jeg ved hun er en meget dygtig sangerinde, og hun gjorde det bestemt også forrygende. Hun var sågar den eneste sanger der ikke sang falsk!
Alle deltagerne sang på et eller andet tidspunkt falsk, og det var katastrofalt! Én ting er at ramme en tone lidt skævt, men af en eller anden grund skulle alle sangere vise, hvordan de kunne holde en tone i virkelig lang tid, og den tone var konsekvent falsk!
Mine øre begyndte at hyle, jeg fik tiks over det hele og tog mig selv i at savne Jørgen De Mylius (også står verdenen ikke længere). Jeg endte med (efter sang 2) at skrue lidt ned for Tv’et, og kun skrue op da Marie Carmen Koppel og resultatet skulle på.

Allerede tidligt i showet begynder Felix at lægge an på Birthe Kjær, og snakke højt om hvordan hun burde kysse ham, eftersom hun havde kysset alle sine tidligere med værter.
Vi har simpelthen en situation, hvor Birthe Kjær, på landsdækkende TV, bliver stemplet som en værre ”Nemme-Mette”! Må man det?
Én ting er at der faktisk eksisterer mænd (eller hvad man nu kalder Jarl Fris Mikkelsen), der ønsker at bruge mere end 30 sekunder på at stikke tungen i halsen på verdens ældste, tartelet-fyld-i-munden fremkaldende, melodigrandprix-kending, men ligefrem at dokumentere hvordan Fru Kjær er med på at voldsnave hvem som helst!?
Det gik jo hverken værre eller bedre end at der på skærmen pludselig popper et billede med ”teknisk uheld” op, hvor efter vi vender tilbage til en Felix med et noget rodet hår og et publikum der går amok – jeg har også hørt at der er god løn i at være statist!

Jeg undrer mig over, hvad der blev af deltagere som Brødrene Olsen - se det var musik der ville noget! 2 gamle, små-tykke mænd, der synger en kærlighedserklæring, der mellem linjerne rummede hardcore porno, også har de en alder der gør deres sang til en GILF-sang (Grandma I'd Like to Fuck). Eller en deltager som Aud Wilken med sangen "fra Mols til Skagen", der har vi kærlighed, en god sangerine krydret med lidt banjo. En obskur blanding der gør det skønt! Men, selvsagt, kæmpede hun sig også kun op på en 5. plads. Jeg savner sågar DQ med Drama Queen,
en bøsse i fuldt drag-dress som han selv har syet!

Udover dårlige jokes og for mange deltagere der ridder højt på bølgen med deres 15 minutters fame, kunne de kun byde på rædselsfuld musik.
Det er en skamplet på mit lagen, at der faktisk er en af de sange der skal ”repræsentere” Danmark i det internationale Grandprix. Hvor klager man over, at man absolut ikke kan identificere sig med vindersangen, og ikke ønsker at være dansker den dag vinderen tager til Moskva?
For jeg kan ikke identificere mig med ”Believe Again” – jeg har efterhånden lært min lektie, og vil aldrig igen tro på god musik i Grandprixet!
Desværre gik den eneste kvinde der kunne synge, min kære Marie, ikke engang videre til semifinalen, så jeg bliver ikke overrasket når nu vi ikke vinder i Moskva. Skulle det, mod al forventning, alligevel ske, kan jeg kun konstatere at verdenen ikke længere står, og at musik branchen for alvor skraber mod bunden.

Til sidst vil jeg citere en tidligere veninde:
”Det er lidt som om al den gode musik er blevet lavet – så nu er der kun lorte musikken tilbage”.