Note til Facebook: spis lidt æbler fra Edens have!

Facebook er efterhånden blev uundgåelig! Alle lader til at have profil der: min far, min søster, knapt 200 af mine venner, ja selv min mormor på nogle af 60 år har forvildet sig der ind, men bevares, jeg har ladet mig fortælle at en gammel hund snildt kan lære nye tricks!
Ikke desto mindre har jeg den senere tid, taget min egen profil til overvejelse!

Da jeg startede mit liv på nettet, lå jeg under at have en mor som bloggede, og derfor kom jeg i hård trænings lejr, angående det at dele diverse med andre på nettet!
Hun lærte mig om den personlige grænse for, hvad man lægger ud på nettet.
Dog mødte jeg også skrækscenariet, da min moder og jeg var på restaurant, og hun pegede på en, for mig fremmed, kvinde, efterfulgt af "der findes ikke meget om hendes liv, der ikke er til at finde på hendes blog"!
Nu går jeg ind for ytringsfrihed, og folk skal helt bestemt have lov til at blogge om det de lyster, underforstået visse undtagelser! - Jeg kan jo bare lukke ned, såfremt jeg ikke gider at læse om det!

Det er mit indtryk at blogland besidder få meget læste POLITISKE blogge, lidt flere generelt samfundsorienteret blogge, og et hav af de såkaldte tøssebloggere, der forsøger at lege hhv. Bridget Jones og Nynne, i offentligheden, men jeg mener at der må være en grænse for, hvor meget folk egentlig har lyst til at dele med andre?
Forståeligt at folk, efter århundredes knald og en smøg, ønsker at råbe det ufattelig højt, men kan vi ikke alle holde os til blot at åbne vinduet og forstyrre naboerne?

For mig at se, kan 2 ting være hændt: 1. folk har ganske simpelt ikke gennemskuet at alle, ALLE, har adgang til det du smækker op på nettet ... Eller 2: folk har mistet deres blufærdighed fuldstændig!
Gælder det 1. tilfælde, må vi konstatere at folk ingen ting har lært, siden den første gang medierne offentliggjorde at din kommende chef, med stor sandsynlighed, googler dig inden han muligvis ansætter dig.
Men er vi i 2. nævnte situation, har jeg et problem!
Der er virkelig grænser for, hvad jeg ønsker at vide om de mennesker der færdes omkring mig! Jeg kan ikke længere blot lade være med at spørge; jeg får det tvunget op i hele skærmen, og her taler jeg særligt om Facebook!

På Facebook kan man oprette grupper, fansider og events. Det er jo skide smart når man f.eks. spiller i et band og ønsker at gøre opmærksom på nye spillejobs, men folk har taget det ind til sig, og som bekendt spreder ting sig som lus, på nettet, så opretter du en gruppe der hedder "200 medlemmer og vi får lov til at gøre Usman til en lyserød prinsesse", så går der ikke en uge før diverse venner + venner har tilmeldt sig gruppen!

Facebook er oven i købet udstyret med en Newsfeed: her kan du se dine venners aktivitet på siden. Så skriver Børge singel i statusfeltet, går der ikke 30 minutter før jeg ved det - jeg kan sågar kommentere på det! Og de mennesker som ikke er venner med mig på facebook, kan stadig se, hvad jeg har kommenteret!
Jeg kan godt acceptere at folk skriver om deres status på nettet, vi lever trods alt i en verden med datingsites OVER ALT! Det er sådan set også fint nok at når jeg ser at Børge og Birhte er gået fra hinaden, kan jeg skrive "årh det var syndt", men folk kommenterer efterhånden ting som: "nej, hvad?! Hvorfor? I var jo så perfekte sammen" ... I den situation havde jeg personligt taget telefonen og ringet til vedkommende der kommenterede, men folk kommenterer tilbage med grunden til, hvorfor de gik hinanden! Ja, Børge var mig utro...
Ikke nok med det... Oplever folk noget fedt, skriver de det i aktivitets-statussen, og hvor har jeg ofte stået i en situation, hvor folk går i gang med at fortælle noget, hvor jeg afbryder dem og siger: ja, det læste jeg godt på din profil, også er samtalen VIRKELIG bare død!

Der er mange ting i testamenterne der siges at være skrøner, men skabelsesberetningen volder mig ambivalens, når det kommer til f.eks. Facebook!
Min bare om Adam & Eva åd af det forbandede æble, og blev blufærdige, da de så deres nøgne kroppe! Blufærdighed er fløjet væk med vinden, men vi er nogle som tilsyneladende ikke har levet af andet end æbler fra Edens have!
I det mindste er vi alle fælles om smerte under fødsel, arbejde hver dag, et forgængeligt liv og instiktet der siger at vi skal træde på slangen!?

Jeg nævnte tidligere, at jeg blot kan lukke ned, for alt det jeg ikke gider at læse, men det er ikke muligt i første huk på facebook.
Bliver jeg inviteret til at være medlem af en gruppe, og går jeg ind på den pågældende gruppe, kommer der et udsnit med dets medlemmer. Fint nok hvis vi taler om en blues-gruppe, men for halvanden time stødte jeg på en gruppe der hed: Jeg har haft sex med mindst éen fra min Facebook venneliste!
Hvad fanden rager det mig om mine venner, bekendte eller familiemedlemmer har haft det?!
Det er sgu ikke et emne man alligevel tager op til nærmeste familiesammenkomst (husk først nævnte: min MORMOR har facebook!!!).
I gruppen er der sågar et indlæg der hedder: kvalificer dig til officer.
Jeps, du gættede rigtigt! Jo flere du har haft sex på fra dine venneliste, desto større er din chance for at blive officer for gruppen!
Nicolai skriver: Definér begrebet sex! Sex = sammenleje - jeg fik det til 78 udaf 1052.
Wauw, Nicolai, nu er jeg ikke ven med dig på Facebook, og jeg har heller aldrig knaldet dig, men dit fulde efternavn står oplyst, samt den by du bor i (hvilket jeg af gode grunde ikke nævner), så enhver med Facebook kan gå inde og finde dig - eventuelt skrive om du er frisk på noget i aften!

Jeg væmmes, jeg grimmes, og tager atter min Facebook profil til overvejelse!
Hvad rager det mig hvad du fik i julegave, hvor gode knald du får og hvad du synes om din ekskæreste!?
Vil jeg vide det, så lover jeg at jeg kommer og spørger dig personligt, og kan jeg ikke vente til vi ses i skolen efter weekenden: så er det jo godt at din bedste ven har oploadet og tagget billeder af dig fra i lørdags, hvor du ligger og voldbrækker dig, i bar røv, midt på strøget!

An apple a day keeps the doctor away!

Så giv dog melodigrandprixet nogle monitors (og lidt talent)!

For nogle er melodigrandprix årets højdepunkt – udsendelsen der kan få hele familien til at rippe supermarkedets slik afdeling, for at bruge lørdag aften foran skærmen, og klar med mobilen til at sms’e deres stemmer…
Jeg har aldrig været melodigrandprix-fanatikker (!), men tænder engang i mellem for det, om ikke andet for at grine hver gang sangen i sidste omkvæd går en tone op, hvorefter sangeren synger derefter – og det er virkelig i hver sang (gad vide om det er et optagelseskrav?)!

Ligeså tændte jeg for det i går, hvor det atter løb af stablen, men denne gang slog det da virkelig alt i dårlig musik, lyd, kostumer og sågar værter!
Én ting er at der i år var flere kendte med, Johnny Deluxe, Marie Carmen Koppel og Jimmy Jørgensen, men de starter hele udsendelsen med at lyve!
Værterne, Felix og Birthe Kjær, præsenterer det ”kompetente” dommerpanel, og der i blandt sidder ingen andre end Anna David!
Som musiker kan jeg sige med hånden på hjertet, at kvinden der slog igennem med nummeret Fuck Dig, IKKE en kompetent dommer, eller musiker, men når nu showet alligevel viste sig at byde på dårlige numre, skal der vel være en ligeværdig dommer til stede, så bevares.

Jeg så yderst meget frem til at høre Marie Carmen Koppel, da jeg ved hun er en meget dygtig sangerinde, og hun gjorde det bestemt også forrygende. Hun var sågar den eneste sanger der ikke sang falsk!
Alle deltagerne sang på et eller andet tidspunkt falsk, og det var katastrofalt! Én ting er at ramme en tone lidt skævt, men af en eller anden grund skulle alle sangere vise, hvordan de kunne holde en tone i virkelig lang tid, og den tone var konsekvent falsk!
Mine øre begyndte at hyle, jeg fik tiks over det hele og tog mig selv i at savne Jørgen De Mylius (også står verdenen ikke længere). Jeg endte med (efter sang 2) at skrue lidt ned for Tv’et, og kun skrue op da Marie Carmen Koppel og resultatet skulle på.

Allerede tidligt i showet begynder Felix at lægge an på Birthe Kjær, og snakke højt om hvordan hun burde kysse ham, eftersom hun havde kysset alle sine tidligere med værter.
Vi har simpelthen en situation, hvor Birthe Kjær, på landsdækkende TV, bliver stemplet som en værre ”Nemme-Mette”! Må man det?
Én ting er at der faktisk eksisterer mænd (eller hvad man nu kalder Jarl Fris Mikkelsen), der ønsker at bruge mere end 30 sekunder på at stikke tungen i halsen på verdens ældste, tartelet-fyld-i-munden fremkaldende, melodigrandprix-kending, men ligefrem at dokumentere hvordan Fru Kjær er med på at voldsnave hvem som helst!?
Det gik jo hverken værre eller bedre end at der på skærmen pludselig popper et billede med ”teknisk uheld” op, hvor efter vi vender tilbage til en Felix med et noget rodet hår og et publikum der går amok – jeg har også hørt at der er god løn i at være statist!

Jeg undrer mig over, hvad der blev af deltagere som Brødrene Olsen - se det var musik der ville noget! 2 gamle, små-tykke mænd, der synger en kærlighedserklæring, der mellem linjerne rummede hardcore porno, også har de en alder der gør deres sang til en GILF-sang (Grandma I'd Like to Fuck). Eller en deltager som Aud Wilken med sangen "fra Mols til Skagen", der har vi kærlighed, en god sangerine krydret med lidt banjo. En obskur blanding der gør det skønt! Men, selvsagt, kæmpede hun sig også kun op på en 5. plads. Jeg savner sågar DQ med Drama Queen,
en bøsse i fuldt drag-dress som han selv har syet!

Udover dårlige jokes og for mange deltagere der ridder højt på bølgen med deres 15 minutters fame, kunne de kun byde på rædselsfuld musik.
Det er en skamplet på mit lagen, at der faktisk er en af de sange der skal ”repræsentere” Danmark i det internationale Grandprix. Hvor klager man over, at man absolut ikke kan identificere sig med vindersangen, og ikke ønsker at være dansker den dag vinderen tager til Moskva?
For jeg kan ikke identificere mig med ”Believe Again” – jeg har efterhånden lært min lektie, og vil aldrig igen tro på god musik i Grandprixet!
Desværre gik den eneste kvinde der kunne synge, min kære Marie, ikke engang videre til semifinalen, så jeg bliver ikke overrasket når nu vi ikke vinder i Moskva. Skulle det, mod al forventning, alligevel ske, kan jeg kun konstatere at verdenen ikke længere står, og at musik branchen for alvor skraber mod bunden.

Til sidst vil jeg citere en tidligere veninde:
”Det er lidt som om al den gode musik er blevet lavet – så nu er der kun lorte musikken tilbage”.