torsdag den 21. februar 2008

Skam jer Fields!

I går, d. 20. februar klokken 18, bød det store indkøbscenter Fields, med placering i Ørestaden, velkommen til en koncert med den amerikanske sanger/rapper/self-proclaimed star, Akon.

Således kunne man bevæge sit korpus til et shopping center og for ingen penge høre denne stjerne. Det var også meningen at undertegnet ville udnytte den frie entré til at grine, med et andet familiemedlem, af de tøser som tuder på første række over knægten, som i øvrigt har været i stor medie drama den senere tid, over en akt der forestillede sexakten, med en yngre pige til en omgang opvarmning for Gwen Staffani. Men gudskelov, havde vi set forkert på den lille lap og var på vej derud tirsdag i stedet, hvilket viste sig at være meget godt!
Onsdag aften kunne diverse nyhedsinstanser nemlig fortælle, at koncerten var blevet en katastrofe! Fields, havde, i deres genialitet, ingen form for sikkerhedforanstaltninger på stedet.

Man skulle åbenbart tro at alle instanser, der har mulighed for at istandsætte noget der bare minder om en koncert, havde lært ét eller andet fra Roskilde Festival katastrofen, hvor folk blev trampet ihjel, men Fields havde åbenbart mere travlt med at blive det mest attraktive sted, for desperate teenagere der ville nyde toner af Akon.

Er det bare mig eller er Fields gået FULDSTÆNDIG fra forstanden? Hvilken idiot af en ansvarshavende har en forestilling om, at det kan lade sig gøre at invitere til gratis koncert med Akon uden at have en kæmpemæssig sikkerhedsplan ind over?! Der burde have været dørmænd ved ALLE indgange som kunne styre antallet af mennesker der kom ind til koncerten og politi burde have været på stedet, allerede før Akon ankom til det psykopatiske, ikke idiotsikrede center.

Ikke nok med at Fields gjorde noget som strider i mod ENHVER sund fornuft, så valgte Akon også en fremgangs måde som er utilgivelig!
Selvom alt lyset var blevet tændt og musikken stoppet, valgte Akon at hoppe ned fra scenen, og overhøre brandalarmen, for at give autografer, hvilket uden tvivl skabte endnu større kaos blandt de desperate, berørings ivrige, pubertetsramte møgunger.
Men hvad fanden, hvis Fields ikke har noget problem med at gulvet praktisk talt var ved at forsvinde under teenagerne, så er der vel ingen skade sket?!
Og hvis Fields ikke har noget problem med, at fire unge mennesker blev kørt på hospitalet, otte anholdt - to sigtet for vold mod tjenestemand i funktion (§119), så skal de da bare fortsætte den stil og byde op til dans med 3.000 mennesker, endnu en gang. Man kunne også være så heldig at Fields faktisk lærte af denne katastrofe og fremover vil prioritere sikkerheden højere end det at blive et attraktivt sted!

Jeg vil under alle omstændigheder omtale Fields som værende et dødsens farligt sted at færdes fremover. Et eller andet har ledelsen i Fields da fuldstændig misforstået og Akon skulle en tur over knæet! Magen til narcissistisk nar og idiotisk storcenter skal man da lede længe efter...

Skam jer Fields og skam dig Akon!

fredag den 15. februar 2008

IKEA danskere - nutidens overskuds løgnere!

IKEA, det svenske svar på møbel manglende menneskers paradis og et fantastisk sted for mig at spilde min fredag eftermiddag! Det er dog ikke kun IKEAs udvalg af obskure møbler der starter associationer, mine tanker blev særligt ledt hen på de folk der flittig benytter dette svenske vidunder.
Det er velkendt, at for de fleste udlændinge er Danmark hovedstaden i IKEA eller er det omvendt?

Under alle omstændigheder var det ganske skrækkeligt at bruge en ellers solrig, fredag eftermiddag i denne hovedstad.

Hovedstad for vildfarende, overskudssukkende og møbeldesperate mennesker!

Da jeg fandt mig selv, gående i den modsatte retning af pilenes direktion, faldt et kært udtryk mig i tankerne, som en ven introducerede mig til for nogle måneder siden, IKEA danskere.
Her fandt jeg således mig selv blandt disse irriterende mennesker. Nu er det måske lidt at køre i ekstremerne når jeg kalder simple, møbel shoppende mennesker for irriterende, men det var ikke desto mindre, hvad jeg så.
Folk der løgnagtigt skubber deres vogn foran sig med et blik der skriger "jeg har overskud og ved præcis hvilke køkken-accessories jeg skal have, så jeg kan fremvise mit enorme overskud og selvsikkerhed. Det var en jungle jeg trådte ind i!
En jungle der lugtede langt væk af desperation og en hvis sukken efter den nutidige overskudsdannelse.

Det forekommer mig, at det var en god beslutning at bevæge mig i den forkerte retning, særligt hvis jeg havde haft børn, havde det været smart, for af en eller anden grund har IKEA i Gentofte valgt at placere børneafdelingen til sidst, så ungerne først skal igennem et mareridt af alt fra nips til bad og køkken til gardiner, hylder i tusinde arter og forresten møbler man ikke vidste at man manglede, først da lander de, med nu trætte forældre, i den afdeling hvor ungers plagetimen kan begynde. Det behøver man ikke være forældre for at gennemskue.

Det var ikke kun de handlende der forekom mig værende sindssyge. Noget så simpelt som navnene på de møbler de svenske galninge havde "designet" var helt hen i vejret.
Således faldt jeg over, hvad der for mig forekommer som værende, en ganske normal computer stol med direktør, wannabe træk der gik under navnet Moses. Bevares, flot navn, men det er måske lidt et over-kill at døbe en stol efter en person, der så vidt vides ikke har haft held til ret meget andet end at skille vandene.

De folk der lever i overskuds-løgnen kan man finde i IKEA.
De folk der lever på falsk overskud, desperation efter det helt moderigtige, karriere korrekte og frit valgte liv er, hvad jeg stødte på i dette svensk skabte, anti-mirakuløse, uanset hvad møbelhandlende ellers siger, helvede!

Men ok, noget fik jeg da ud af det. Jeg så da mit snit til at tage hævn over butikken der tog mit fredags overskud. Ved udgangen fik øje på 3 kasser - KASSER med æggeure som jeg hurtigt fik indstillet til at ringe en time efter i håb om at det ville vække den mentalt slumrende IKEA dansker, så kan de lære det. Jeg troede egentlig kun, at det var Harald Nyborg der stod øverst på min hadeliste, nu har jeg tilføjet IKEA. Og en ting er sikkert, IKEA og deres reolsystemer til køkkenet, der hedder Perfekt får IKKE besøg af mig igen! Så de kan godt hive flagene ned på halv!

mandag den 4. februar 2008

Mytomani er en livsstilssygdom!

Wikipedia skriver om løgn: En løgn er et usandt udsagn, som fremsættes som om det var sandt, med den hensigt at få modtageren til at tro på udsagnet, til trods for at afsenderen ved (eller er overbevist om), at udsagnet er usandt.

Jeg er udstyret med den personlige egenskab, kaldet ærlighed. Men i den senere tid er jeg stødt på ufattelig mange løgne, hvilket nu har fået mig til at stille spørgsmålstegn ved det at lyve og det etiske aspekt i sandhed versus det usande.

I dette 21. århundrede snakkes der tit om ærlighed og sandhed. Vi forventer alle sandhed, eller håber på den. Vi ønsker, at vore politiske ledere er ærlige overfor os, vi ønsker ærlighed fra vore kæreste medmennesker, men hvad sker der så snart vi ikke får ærligheden? Jeg er personligt stødt på et hav af mennesker som snakker stolpe op og stolpe ned om, hvor meget de ønsker sandheden og møder de en der ikke taler sandt skal vedkommende få sin livs største røvfuld, men dem der siger at prissætte ærligheden højst, er for mig og se også dem der er først ude med løgner-poker-fjæset og det at tale usandt.
Menneskers syn på moral og etik er ændret til noget forrykt, ja lettere sindssygt i denne nutidige verden. Mytomani er ganske enkelt blevet en livsstilssygdom. Der er ikke nogen Jesper Fårekylling til at banke sin lille paraply i hovedet på de folk der lyver så det driver og der kræver ingen voksende næse for at spotte de mytomani-ramte.

Wikidepia siger om mytomani: Er en sygelig trang til at fortælle opdigtede historier - oftest med sig selv i en glorværdig rolle. Man kan have mytomani i forbindelse med, at man har en dyssocial eller en histrionisk persolighedsforstyrrelse.

Tak, det er meget fint, men er det ikke at vove sig ud i ekstremerne ved at begynde at beskylde dagens DK for at have en personlighedsforstyrrelse bare fordi de lyver? Vælger jeg i så fald at kaste danskerne ned i den kategori æske, vil det siges at jeg er en minoritet for at mene dette også vil spørgsmålet om en forstyrrelse på personligheds fronten ryge tilbage i fjæset på mig.

Som tidligere nævnt er jeg udstyrret med evnen, egenskaben og lysten til at fortælle sandheden og derved vil personlighedsforstyrrelsen ikke passe på mig, for så er ærlighed jo en personlighedsforstyrrelse! Men det er vel heller ikke meget galt at kalde noget så etisk korrekt som ærlighed for en forstyrrelse! Folk der fortæller sandhed på et sådant plan som undertegnede, er jo ikke rigtig kloge. Folk som mig, som jeg faktisk ikke har mødt andre af, skræmmer folk med den ærlighed der bydes på, allerede fra første møde.

For mig og se, har ærligheden to former at bøjes i. Det er den "ja skat, du ser fed ud i de bukser"-ærligheden også er der, hvad jeg vil kalde den åbne-ærlighed.
Den første ærlighed er den der ses oftest hos vore succesfulde med-pattedyr og min umiddelbare tanke er, at det er den form folk bedst kan overskue.
Den kræver ikke forfærdeligt meget og har sjældent fatale konsekvenser for den der udøver denne, stadig, sjældenhed.
Den anden form for ærlighed, kræver nu engang en hel del mere. Den åbne ærlighed tilhører de mennesker der engagere sig 100% emotionelt i det de foretager sig.
De er åbne omkring deres person, tanker og følelser. Denne ærlighed lader dog til at skræmme røven ud af bukserne på folk! Hvem er du at tale sandt? Hvem er du at være ærlig også åben omkring dig selv? Særligt sidstnævnte af de 3 ting den indebærer, er det der skræmmer folk mest.
Følelser! Er man ærlig på det åbne plan omkring sine følelser, ved de andre sjældent hvordan de skal opføre sig, svare eller reagere. Og der er tilsyneladende ingen der har tænkt sig at sætte sig ned, udspørge personen der "lider" af denne ærlighed og gøre et forsøg på at forstå denne PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE!

Forleden dag fik jeg af vide at jeg er et meget åbent menneske og jeg er en nem sag at komme ind på og i snak med. Dette lyder jo lige til og som et dejligt kompliment, men folkene hvis læber disse ord udtalte var lettere chokeret over, at jeg er sådan. Det giver ikke den store mening i mine øre! Folk der er lette at tale med, er da en god ting - er det ikke?

Måske er håbet ude for os åben-ærlige mennesker. Vi er trods alt blevet en minoritet som mytomani vokser i det gode, danske hjerte. Og er der nogen der kan stille en mere korrekt diagnose på min tilsyneladende sindslidelse/personlighedsforstyrrelse, så lad mig da endelig høre! Er jeg syg skal jeg jo opsøge lægelig hjælp og hvilken læge vil da ikke blive henrykt over at skulle behandle en patient der er diagnosticeret ærlig?!

Til sidst vil jeg blot citere Jack Nicholsen, fra filmen a few good men: "You want the truth? You can't handle the truth!"