Når venlighed bliver til skyld...

Skyld skal placeres og sådan har det altid været! Vi finder os alle en syndebuk som ufrivillig får pålagt sig den grimme skyld...

Hitler valgte fx jøderne og uanset hvor hårdt vi alle forsøger, lægger vi dårlig nok mærke til, når vi lader vores ekstreme frustrationer gå udover den, i nogen tilfælde, ellers uskyldige!

Men hvad sker der når venligheden pludselig bliver til skyld?

Forleden dag var jeg på vej hjem fra Netto og gik med to prop fyldte poser da jeg skulle over i et kryds.

København er helt bestemt kendt for sin stressende og travle trafik så når man skal over i et kryds er det vel pålagt at man blot flytter det ene ben foran det andet og bevæger dig i den retning man nu skal også selvom det kan betyde at man går ind foran en anden, men det er ikke altid lige til...

Man skulle umidlbart tro at hvis man kom til at gå ind foran en anden person ville den anden person stoppe lidt op eller gå udenom, i dette tilfælde mig, som ellers var rigeligt belastet med poser, for det er jo venlighed og det kan man da lige overskue, men det var ikke hvad jeg støtte på for da jeg kom til at gå ind foran en anden mand valgte han at spænde ben for mig og inden jeg nåede at sige noget kiggede han hånene på mig og sagde blot at jeg gik ind foran ham...

Der blev skylden pålagt mig mens jeg lå der på jorden, midt i et kryds med nettoposer hvis indhold nu skulle samles.

Nu er man måske tilbøjelig til at sige at det bare var en irriterende, sur mand jeg stødte på og at jeg bare ramte et dårligt tidspunkt men det er langt fra første gang jeg oplever det!

Vi danskere hader nemlig venlighed!

Vi kan slet ikke forholde os til når andre folk vil os det bedste. Vi forventer at det blot er stilhed før storm eller stempler straks den venlighedsudøvende person som psykopat...

For at "bevise" det ovenstående kan jeg i samme linje påpege en buschauffør jeg var så heldig at køre med en kold vinterdag for lidt tid siden, som bød folk velkommen i salonen, takke når han så billetterne og sagde hver gang, hvad det næste stop ville være og da vi nåede til den skole jeg skulle af ved sagde han at nu blev det denne skole og de som forlod ham her måtte have en dejlig og lærerig dag!

De mest hørte kommentare fra bussen var dog, er han syg i hovedet? Har han spist noget han ikke kunne tåle eller har han fået det forkerte ben ud ad sengen i dag?

Folk er slet ikke kendt med denne venlighed!

Holder man døren for en dansker er det højeste man opnår et vrisset tak for de fleste tager det som et selvfølge at man holder døren for den anden og det er det måske også men siden hvornår er det blevet en skam at udvise venlighed og taknemlighed?

Det hele fører vel egentlig tilbage til Janteloven?!

Vi vil så nødigt fortælle den rare kvinde i bussen at hun faktisk dufter skide godt, for vi kender hender ikke og hun skulle heller nødig tro at hun var noget! Det sidste er måske mest forbeholdt teenagere...

Men nu har jeg fået nok af denne frygt folk ud viser overfor venlighed!!!

Og bægret kammede simpelthen over da en fra mit arbejde kom ind i frokost stuen og sagde at jeg måtte hellere skynde mig ud, hvis jeg ikke ville have ballade, for min pause var faktisk slut!

Hov! Det var satans som venligheden forsvandt og som de andre ikke lige ville give mig de sidste 2 min. så jeg kunne ryge min smøg færdig!

Nu vil de pludselig have mig til at frygte de andre og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor?! Er det sejt at være frygtet? Det er lidt ligesom med politiet!

Men nu vil jeg slutte mit skrift og gå ud i verdenen og være VENLIG - for tro det eller ej, så føles det faktisk RIGTIG dejligt at besidde den egenskab at være taknemlig!

Og til sidst vil jeg smile til den mand der på mit arbejde blev stik hamrende tosset over at jeg fortalte ham hvor han skulle skubbe bogen hen fordi staklen så lidt forvirret ud! Han ved sikkert ikke bedre og så er det jo ganske godt at der findes glade og smilene folk som mig! Og til dem der tvivler så er jeg ikke selvfed eller selvhøjtidelig pga ovenstående udtalelse, det er en påpegelse af det der kaldes venlighed folkens, venlighed! Brug det ikke med omhu!