Efter at være begyndt på HF kører tankerne som aldrig før...Undervisningen er pludselig på så højt et plan at jeg ikke keder mig og faktisk får noget mere ud af undervisningen end pjatteri!
Men det er ikke kun i det faglige jeg får udfordring til fingerspidserne, selv udenfor det område bliver min opdragelse, tanker og levemåde sat på prøve og så sent som i dag fik jeg mig lidt at tykke på.
Det skete i form af at min kemi lærer besluttede sig for at indføre kollektiv afstraffelse, så fordi nogle elever i klassen ikke helt har forstået det med at man SELV har valgt denne ungdomsuddannelse og derfor forpligter sig til deltagelse, skulle hele klassen "straffes" for uromagernes uro og det foregik ved at alle skulle op til tavlen og tegne lidt af hvert inden for det besværlige og tildels uforståelige fag; kemi.
Straf er måske et hårdt ord at benytte når der blot er tale om fremvisning på en tavle, men for sådan en som mig ligger der meget mere end fremvisning i det!
For mig kædes ydmygelse alt for nemt på sådan noget..
Kemi har aldrig været min stærke side og jeg er hele min opvækst blevet lovet, højt og helligt, af lærere såvel som forældre, at når jeg nåede HF ville deltagelsen i undervisningen være op til den enkelte og ingen ville blive ydmyget i form af at blive udstillet ved tavlen, men der tog alle vidst godt og grundigt fejl!?
Jeg forsøgte at forklare min lærer at det ville være mest hensigtsmæssigt, for alle, om jeg holdt mig til mine notater og han til sine tavle og jeg så, og ser, ingen grund til at lave uorden i denne naturlige form for undervisning, omtrent ligesom den pagt jeg har med katten; katten spiser ikke min mad og jeg spiser ikke kattens mad og når nu det går så fint mellem jeg selv og katten kan jeg ikke se, hvorfor min kemi lærer ikke kan finde ud af det?!
Han blev for utålmodig efter min forklaring/ bortforklaring og valgte da også en anden og hans dumhed at udstille, men stadig føler jeg mig truffet over den måde at straffe folk på.
Det ligger helt klart for mig at det ikke er i orden at visse studerende ikke kan holde deres kæft, for at sige det på godt dansk, i timerne og at man i visse tilfælde må indføre en "straf", men jeg tænker, at man i det mindste kan holde det til dem der ikke kan finde ud af at følge undervisningens gang i ro og mag, men åbenbart ikke.
Og hvis man nu SKAL bruge afstraffelses metoder for at skabe ro, og det skal holdes i den barnagtige, folkeskole lignende kategori, kan man vel vælge den med at sende folk ud for døren, eller hvis vi skal sige det på de højere uddannedes måde; De må forlade lokalet hvis de ikke ønsker at deltage i undervisningen!?
I al den tid jeg har studeret, ja eller været på skole bænken så at sige, har jeg blot ventet på at komme på komme i gymnasiet, så jeg kunne komme ind i de voksnes rækker på alle tænkelige måder og jeg må da også indrømme at min sjæl kom et skridt tættere på den indre ro, ja nærmest den buddhistiske erkendelse, da min nye dansk lærer indtog lokalet og delte sin saftige viden med en sulten elev som jeg selv...
Det er for mig bare for meget og for grænseoverskridende når en lærer ønsker at udstille mig fordi nogle andre ikke kan sidde stille og koncentrer sig om undervisningen, og specielt ikke når jeg med hånden på hjertet kan sige at jeg er en engageret elev der deltager aktivt i timerne, men måske skal jeg vente endnu længere for at opnå den fulde tilfredshed omkring undervisning til jeg kommer på universitet, og dog måske først når jeg selv står med kridtet i hånden på uni, hvor det faktisk er meningen...
Indtil da kan jeg blot håbe at min kemi lærer læser dette og lige tænker sig om en ekstra gang inden han indføre kollektiv afstraffelse...
